Photocredit: Annette Gerlif
GRETHE WITTROCK – AT SLÅ RØDDER
11. JUNI – 4. JULI 2021 (FORLÆNGET TIL 1. AUGUST)
FERNISERING TORSDAG 10. JUNI KL. 16 – 18
WORKSHOP FREDAG DEN 10. JUNI KL. 9 – 16
Grethe Wittrock har under sit Residency på Bruunshåb Gl. Papfabrik i maj/juni måned eksperimenteret med at iblande papirpulpen råjord. I hendes installation indgår sedimenter som grus, sten, sand og ler, som er aflejret i det morænelandskab som Viborg ligger på idag. Rødder, spirer og tekstilfibre er også en del af udstillingen og indgår i samspil med pappets natur. De forskellige udtryk og farveforskelle omdannes til skulpturelle objekter, hvor Papskoven spiller en rolle i forhold til materialeanvendelse og formgivning.
Gethe Wittrock f. 1964
Grethe arbejder som eksperimenterende tekstil kunstner. Hendes arbejdsprocess er en fordybelse i materialet og tilgangen meditativ og forskende, en disciplin hun lærte da hun studerede på Kyoto Seika University, College of Fine Art i Japan. Grethe er uddannet på Danmarks Designskole og modtager af Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.