PERNILLE PONTOPPIDAN PEDERSEN – FEMALE STUDIER
29 APRIL – 30 MAJ 2021
FERNISERING TORSDAG 29.4.2021 KL. 16.00 – 18.00
MØD PERNILLE SØNDAG 30.5.2021 KL. 13.00 – 17.00
Driftskontoret har i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter udvalgt Pernille Pontoppidan Pedersen via et Open Call til et residency og udstilling hos Driftskontoret.
Pernille er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Bornholm i 2012 og har trods sin unge alder allerede godt gang i en international, kunstnerisk karriere.
Om Pernille Pontoppidan Pedersen f. 1987
Pernille er keramisk kunstner bor og arbejder på en gård ved Bølling Sø, udenfor Silkeborg. Hendes kunstneriske praksis er grundlæggende funderet på en eksperimentel og uforudsigelig tilgang til materialet ler og dets videre behandling, båret af en stærk vilje til at opsøge det utilsigtede og overraskende. Hun er konstant på udkig efter et opgør med de fast ideer om keramik, og er forberedt på at lade sig inspirere fra højre og venstre. Hun blander alt sammen og afslører en næsten anarkistisk, bevidst uvidenhed i det endelig resultat.
Layout og fotokredit: Birgitte Munk