LAG PÅ LAG AF STINE WEIGELT
19. – 27. MARTS 2026
I de historiske rammer på Bruunshaab Gl. Papfabrik mødes tekstil- og papproduktion i materialet Tekstilpap Finér. Lag på Lag, skabt i samarbejde med Driftskontoret, tager afsæt i stedets dobbelte Industrielle arv som klæde- og papfabrik og sætter fokus på processen bag materialet. Fremstillet af genbrugspap og tekstilafskær fra møbelindustrien bearbejdes materialerne til fibre og transformeres lag for lag til et stærkt, formbart materiale med en tydelig taktil karakter. Processen kombinerer traditionelle fremstillingsmetoder med moderne industriel forarbejdning, hvor materialet udvikles og afprøves i nye sammenhænge. Tekstilpap Finérs visuelle udtryk opstår gennem tekstilfibrenes iboende farver, som varierer afhængigt af de anvendte restmaterialer.
Derudover er der arbejdet med naturligt okkerpigment fra Pigmenta Works v. Thomas Woltmann. Sammen skaber de en nuanceret og stoflig overflade, hvor materialets oprindelse fortsat er synlig.
I udstillingen vises tre stole, der demonstrerer materialets potentiale i en industriel kontekst. Her er Tekstilpap Finér lamineret og formpresset ved brug af møbelproducenten Kvists 3D-presseforme. Arbejdet undersøger, hvordan nye materialer kan integreres i eksisterende produktionsprocesser og indgå i industriel produktion uden at miste deres
taktile kvaliteter. De to 3D-presseforme, som danner grundlag for stolens design, er baseret på eksisterende modeller og bringer dermed ressourcer i spil i en ny sammenhæng.

Lag på Lag peger på nødvendigheden af at gentænke affald og eksisterende produktionsprocesser som aktive ressourcer. Projektet undersøger, hvordan materialer, der allerede er i omløb, kan få nyt liv og værdi gennem bearbejdning, og hvordan samspillet mellem historiske produktionssteder og moderne industriel produktion kan danne grundlag for nye måder at tænke materialer og produktion på.
Udstillingen kan ses i DRIFTSKONTORET frem til den 27. marts i Papfabrikkens åbningstid hverdage fra 10-15 (fredag til 14.30), eller efter aftale.
Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Kvist Nationalbankens Jubilæumsfond, Viborg Kommune, Bruunshaab Gamle Papfabrik, Vision Viborg, Anders Brøndums Velgørende Fond samt Ullits & Winther

Fotokredit: Birgitte Munk